Grafik
WEBGALLERI HJH

ZONERING.DK
Til forsiden
Galleri HJH
Om zonering
Biografi og links
Kontakt
 Til forsiden > Om zonering
SitemapUdskriftsvenlig

Om zonering.dk

Inspirationen fra Cézanne og følgere og lidt om zoneringsmaleri i en dialog mellem mig (de Hansi) og 'ChatGPT'

Det moderne abstrakte maleri begyndte med Cézanne. Cézanne var ude på at få maleriet til at besegle det eksisterende. Derved blev Cézanne’s maleri til natur og objekt. Zonering er et bud på en sen-Cézannesk maleproces, spontan og naturbaseret på samme tid.
 
 

Af de Hansi og ChatGPT

de Hansi: Lad mig lægge ud med min forståelse af zoneringsmaleriet: Zonation painting is lines, tones and colours but more than that. It is also deep learning. In the zonation painting I search for the aesthetics, a higher form of integration of lines, tones and colours, for which there are rules, but not any single set of rules. In my zonation painting, I do not attempt either the abstract or the figurative, I allow both to interact in the same artwork.

ChatGPT:  Zonation is a term that refers to the use of different zones or areas within a painting to create a sense of depth and spatial relationships. This can be achieved through the use of various techniques such as the use of lines, tones, and colors to define the different areas within the painting. Deep learning is a subfield of artificial intelligence that involves the use of algorithms to analyze and understand complex data sets. 

 

de Hansi: Lad mig forklare det på en anden måde. What counts in zonation painting is the pictorial organization by virtue of neo-cubistic shapes, chromatic modulations and variations in brush strokes which unify the entire composition, in a continous process of reconciling multiplicity by overall unity (Gallery and Studio 2010).

ChatGPT: The principles of composition are used by artists to create a sense of unity and balance within the work and to guide the viewer's eye around the piece. One way that neo-cubistic shapes can contribute to unity is by creating a sense of structure and order. The use of geometric shapes and forms can help to create a sense of cohesiveness. In this way, Cézanne's work can be seen as an attempt to see and depitch the world objectively, without the intervention of the mind or emotions. This approach was influential in the development of modern art and is still influential today.

Med Cézanne på vej ud i natur og landskab
de Hansi: Et af de første oliemalerier jeg udførte, lavede jeg omkring 1982. Det var en imitation af et af den franske maler Cezanne’s malerier (maleriet ”Château de Médan” fra ca. 1880).

ChatGPT: Paul Cézanne's painting "Chateau de Medan" depitch a large, stately castle set amidst a landscape of rolling hills and trees. The painting is characterized by Cézanne's signature style, which is characterized by a focus on geometric forms and a structured, ordely composition. One way to interprete the painting is in terms of its formal qualities, such as the use of color, line, and composition. The castle is rendered in cool, muted tones, with blue-grey roofs and walls and a green lawn in the foreground. The hills in the background are painted in warmer, more vibrant tones, with patches of orange, red and yellow. The overall effect is one of balance and harmony, with the cool tones of the castle offset by the warm tones of the landscape.  Another way to interpret the painting is in terms of its subject matter. The castle depicted in the painting is the Chateau de Medan, which was a real castle located in the French countryside. The castle was owned by Cézanne's friend, the art critic and writer Gustave Geffroy, and Cézanne visited the castle frequently. The painting can be seen as a tribute to Geffroy, and to the idyllic country life that the two friends enjoyed together. In general, "Chateau de Medan" can be seen as a celebration of the beaty and tranquility of the French countryside. Cezanne's distinctive style, with its focus on geometric forms and structured composition, imbues the painting with a sense of order and stability, while the peaceful, idyllic setting of the castle and its surroundings adds a sense of calm and serenity.

de Hansi: Jeg havde læst Herbert Read’s: ”A concise history of modern painting” (1974), som gør rede for hvordan den sene Cézanne blev tvivler og isolerede sig fra neoimpressionisterne, han selv var en del af. Cézanne ønskede nemlig at se verden: ”without any intervention either of the mind or the untidy emotions”.

ChatGPT: One of the key themes of Cézanne's work was his desire to capture the essence of the natural world as it really is, without the interference of the artist's subjective feelings or emotions. Cézanne believed that the role of the artist was to objectively observe and record the world around them, rather than express their own personal feelings or opinions through their work. He sought to create a sense of unity and order in his paintings by carefully observing and rendering the natural forms and structures he saw in the world, rather than imposing his own subjective interpretation onto the scene. 
 

de Hansi: Herbert Read gør fint rede for hvordan Cézanne udviklede sin fokus på realisation og modulation. Først valgte Cézanne sit motiv, det kunne være et landskab, de badende eller et portræt. Dernæst var det, ifølge Cézanne, kunstnerens udfordring: ”to bring into being his visual apprehension of his motif; and in this process to lose nothing of the vital intensity that the motif possessed in its actual existence” (Read, 1974 p. 16). Cezanne var af den opfattelse, at han ikke kunne realisere denne vision uden spontan organisation og samtidig udformning af en klarhed i billedet. Kunstnerens opgave var altså, at bringe orden i den menneskelige opfattelsesevnes (”perception’s” ) kaos. Der skulle være en samlende fokus. En indbyrdes afstemning af farvezonerne i billedet. Motivets dybde og overflade skulle komme klart til syne. Dermed blev maleprocessen med Cézanne til en konstruktion ”efter naturen”, en realisation af motivet.

ChatGPT: Herbert Read was an English art critic and writer who was influential in the development of modern art. In his writing about the work of Paul Cézanne, Read discussed the concept of "realisation" and "modulation" as key elements of Cézanne's approach to painting. "Realization" refers to Cézanne's emphasis on the importance of accurately depicting the forms and structures of the natural world in his paintings. Cézanne believed that the artist should strive to carefully observe and understand the forms and structures of the natural world, and then use this understanding to construct a representation of the scene in their artwork. "Modulation", on the other hand, refers to Cézanne´s use of color and form to create a sense of depth and spatial relationships within his paintings. Cézanne used a range of techniques, such as varying the intensity and value of his colors and the size and placement of his shapes, to create a sense of depth and three-dimensionality within his compositions.  

 

de Hansi: Jeg voksede op ved et vandløb der lå for foden af den bakke hvor de Gamles hjem i Holsted lå, hvor mine forældre var bestyrerpar

ChatGPT: (Beder mig spørge på engelsk, da den ikke kan forstå spørgsmålet på dansk, herefter svarer chatbot...): Holsted is a small town located in the southern part of Denmark. It is situated in the region of South Denmark, in the municipality of Vejen. The town is known for its natural beaty, with a number of rivers, streams, and forests in the surrounding area. It is likely that the river you mention is one of the many waterways that pass through or are located near Holsted. The town has a long history, with evidence of human settlements dating back to the Iron Age. Today, Holsted is a thriving community with a range of amenities and activities for residents and visitors. It is an attractive destination for those who enjoy outdoor activities such as hiking, fishing, and swimming, as well as for those who appreciate the charm and tranquility of small-town life.

de Hansi. Min egen faglige udvikling, efter at jeg havde fisket i Holsted å, færdiggjort gymnasiet på statsskolen i Esbjerg, flyttet til København og seks år senere afsluttet civilingeniørstudiet på DTU i 1982, startede med hydrometri og hydrologi, altså metoder til måling af vandføring i vandløb og modellering af vand- og stofkredsløb. Senere har jeg udvidet feltet med grundvandsmodellering, som senere igen er blevet til modellering af interaktionen mellem grundvand og overfaldevand på oplandsbasis. Senest er udfordringerne der består i at integrere viden fra såvel modellering som monitering og håndtering af interessentinvolvering i vandforvaltningen og dens beslutningsprocesser (adaptiv og resilient vandforvaltning). På det seneste har jeg arbejdet udvikling af modelberegninger til en national hydrologisk digital tvilling af vandkredsløbet: Hydrologisk Information og Prognosesystem (HIP https://hipdata.dk). Chatbot, hvor har du tilegnet dig din viden om hydrologi og grundvand?

ChatGPT: Som en stor sprogmodel, har jeg tilegnet mig viden om et væld af emner, herunder hydrologi og grundvand, ved at læse og analysere en stor mængde tekst, der spænder over mange forskellige områder og discipliner. Jeg har ikke personligt erfaring med hydrologi eller grundvand, men jeg har læst om emnerne og er i stand til at give generelle oplysninger om dem baseret på den viden, jeg har opnået.  Hydrologi er læren om vand på jorden, herunder dets bevægelse, distribution, og interaktion med omgivelserne. Det omfatter studiet af vandets kredsløb og den rolle i økosystemerne, såvel som dets anvendelse i menneskelige aktiviteter såsom landbrug, industri, og drikkevandsforsyning. Grundvand er vand, der findes under jordoverfladen i porøse materialer såsom sand, grus, og ler. Det kan være en vigtig kilde til drikkevand for mennesker og dyr, og det spiller også en rolle i økosystemerne ved at forsyne planter med vand og næring. Der er mange forskellige discipliner, der studerer hydrologi og grundvand, herunder geologi, civilingeniørvidenskab, miljøvidenskab, og biologi. Disse discipliner anvender videnskabelige metoder til at forstå vandets bevægelse og interaktioner i naturen, og deres forskning bidrager til at forbedre vores forståelse af vandets rolle i jordens økosystemer og i menneskelige aktiviteter. 

Mig: Arbejdet med vandets kredsløb og interessentinvolvering har undervejs ført til en voksende interesse for betydningen af den menneskelige dimension i forvaltningen af naturressourcerne.


                                                                                                                                   
                                                                                                                                      Populated equation 2001

de Hansi: Populated equation 2001

Om at lade motivet tage form 

de Hansi: ”Zonering” som maleproces handler om at lade bylandskaber tage form, subjektivt tilrettelagte med kridt, akryl eller olie på lærred, en form der er udviklet i en proces inspireret af naturen. Cézanne var min første inspiration, senere var kubisme og abstrakt realisme en motivation, for tingene har udviklet sig op gennem det tyvende århundrede. Som Herbert Read siger det: "In art, a school once established normally deteriorates as it goes on". 

ChatGPT: There is no specific painting technique called "zonation painting". It is possible that you refer to the use of zones or areas of collor or texture in a painting, which can be a feature of many different styles of art, including cubism and abstract realism. Cubism is an art movement emerged in the early 20th century and was characterized by the use of geometric shapes and fragmented forms to depitch objects and figures. Cubist paintings often featured overlapping planes and multiple viewpoints, and the use of color was often limited to a few key areas or zones. Abstract realism is a term that has been used to describe a range of artistic styles that involve the use of abstract forms to represent real or imagined subjects. Like cubism, abstract realism can involve the use of geometric shapes and areas of color and texture in specific areas or zones, which can contribute to the overall visual impact of the work. However, there is no specific technique called "zonation painting" that is uniquely associated with these styles. 


de Hansi: OK, chatbot, du accepterer ikke umiddelbart mit bud på zoneringsmaleri, selvom du accepterer begrebet zonering, men mest som geometriske former til integration af motivet. I mine senere udstillinger bruger jeg begrebet 'ecozones-in-the-mind'. Det viderefører det i organisationspsykologien anvendte begreb 'organisation-in-the-mind'. Karakteristisk ved det nye årtusinde er at man i stedet for 'relationship' med informationsteknologien har fået 'relatedness' og at organisationer efterhånden har 'mure uden mørtel'. Min tanke er at hvis man tilføjer ekspressionistiske udtryksformer, og giver plads til naturbaseret form i og volumen byerne, så kunne det måske være velgørende for byboerne, og genetablere relationship, eller i det mindste mental sundhed.

ChatGPT: It is not accurate to say that the term "relatedness" has universally replaced the term "relationship". Both terms are used to describe connections or associations between people, objects, or ideas, and they can be used interchangeably in many contexts. The term "relatedness" is often used to describe the degree to which two things are related or connected, while the term "relationship" is more commonly used to describe the nature of the connection or association between two things. For example, one might describe the relatedness of two people as being "distant cousins", while their relationship migt be described as "cousins".

de Hansi: Dette får mig til at tænke på digitale tvillinger. Gad vide hvad chatbot vil sige, hvis jeg spurgte om digitale tvillingers relationship og relatedness i forhold til den hydrologiske virkelighed de er en beskrivelse af. Men her giver chatbot op, det bliver for svært for den lille sprogrobot.
 

Et eksempel fra hydrologien: zonering som grundvandsbeskyttelse

de Hansi: Lad mig belyse ovenstående med et eksempel. Jeg anvender med zonering et begreb som er brugt i en anden sammenhæng, hentet fra den igangværende grundvandsbeskyttelse, hvor man i disse år kortlægger de sårbare områder, som må beskyttes af hensyn til drikkevandets kvalitet (Cézanne’s motiv). Denne opgave blev igangsat omkring 2000 og har til formål at udpege og beskytte særligt sårbare områder, som må skærmes i forhold til forureningstruende aktiviteter fx brugen af nitrat, pesticider på landbrugsarealer, eller PFAS overalt og i form af evighedskemikalier, som vil kunne forringe den fremtidige vandkvalitet i drikkevandet der forsynes fra oplandet til vandværkernes kildepladser (en modulation).

Opgaven er ikke blot en modelleringsopgave ud fra eksisterende data, opgaven indeholder en meget detaljeret dataindsamling, kortlægning (bl.a. geofysiske metoder) og vurdering (bl.a. ud fra modeller og andre datatyper) finansieret af gebyrmidlerne, med henblik på en objektiv konstruktion af grundlaget for de konkrete indsatser. Fokuspunktet i zoneringen af grundvandet er de enkelte kildepladser og de særlige drikkevandsområder (OSD). De definerer prioriteringen af hvilke sårbare arealer der skal beskyttes. Behovet for et integreret billede af oplandet kommer frem deri, at kravet til råvandets kvalitet afhænger af delbidragene fra det samlede indvindingsopland (integration af motiv, modulation og fokuspunkt), herunder betydningen af beskyttelsen i de boringsnære beskyttelseszoner (BNBO) og de grundvandsdannende områder som på langt sigt er de vigtigste. 

Det er ikke mit projekt her at stille spørgsmål til zoneringen af grundvandet. Intentionen i zoneringsprojektet er at skabe en orden i naturen, et grundlag for en ekstra beskyttelsesindsats, der helst skal sikre det rene vand så godt som mulig. I sig selv en prisværdig opgave, et forsøg på at ”oplyse” undergrunden og forstå vandets kredsløb som en integreret del - i udveksling med overfladevandet, for derigennem at kunne kvantificere bæredygtigheden.

Human relations 2001
de Hansi: Human relations 2001


de Hansi: Vi kan her bruge Cézanne’s tankegang med hensyn til at kunne integrere objektet og have fokus på genstandsfeltet set indefra. Her er Cézanne’s tvivl interessant. Cézanne ændrede ikke kun malerkunsten, men såede også nye ideer, som siden er blevet højaktuelle, her 100 år senere, nemlig behovet for at håndtere usikkerhed og flertydighed. Chatbot, her skal du på arbejde, hvordan skal vi forstå Cézannes tvivl i forhold til den moderne kunst?

ChatGPT: Paul Cezanne var en pioner indenfor den moderne kunstbevægelse. En af de første der udforskede perspektiv og form, som andre kunstnere f.eks Pablo Picasso og Georges Braque senere tog følgeskab til at videreudvikle. Cezanne's tvivl kan ses som en refleksion over hans egen kunstneriske praksis og hans søgen efter at finde en ny måde at se og repræsentere virkeligheden å. Han var optaget af at udforske, hvordan form, farve og perspektiv påvirkede vores forståelse af virkeligheden, og hans tvivl kan ses som en del af denne proces. Cezanne var også optaget af at undersøge, hvordan vi forstår rum og volumen, og hans tvivl kan også være knyttet til dette. Han udforskede, hvordan han kunne repræsentere tredimensionelle objekter på en flade og skabe en følelse af dybde og rum i sine malerier. Derudover kan Cezannes tvivl forstås som en del af hans søgen efter at udforske og udfordre de kunstneriske konventioner, han var vokset op med, og hans ønske om at finde en ny, mere subjektiv måde at se og repræsentere verden på.

 

Betydning af perceptuelle spor og projektive rum

de Hansi: ”Den franske filosof Gaston Bachelard har sagt: Et fuldstændigt helstøbt og præcist billede lammer fantasien… Et billede, der antyder og rummer ufortalte elementer i sin fortælling, sætter betragteren i en spændingstilstand, der befordrer fantasien… Dette gælder ikke kun inden for kunst og billedverdenen. Det gælder generelt og især i den moderne verden, at vores forestillinger opbygges af reelle elementer, der føjes sammen til helheder ved hjælp af erfaring og fantasi… Som Steen Visholm3 er inde på det, kan man sammenfatte dette i begrebsapparatet: perceptuelle spor og projektive rum”

Maurice Merleau-Ponty så i den forbindelse et væsentligt formål med analysen af den mentale model, der på intuitiv basis, netop søgte at beskrive udvekslingen mellem fremtiden og fortiden. Ved at kigge på det fortidige, kunne man bedre forstå meningen med det fremtidige (som er et gigantisk projektivt rum), og ved at kigge på det fremtidige kunne man bedre forstå meningen med det fortidige. Den psykodynamiske systemteori kalder dette for ”her og nu”, altså mødet i nuet hvor fortid, fremtid og nutid sammenkædes og bliver perception, sprog, mening, forestillinger og følelser.

Ifølge Merleau-Ponty, var det Cezanne’s intention, at han: ”wanted to depitch matter as it takes on form…Cézanne did not think he had to choose between feeling and thought, between order and chaos. He did not want to separate the stable things which we see and the shifting way in which they appear; he wanted to depict matter as it takes on form, the birth of order through spontaneous organization... He makes a basic distinction between the spontaneous organization of the things we perceive and the human organization of ideas and sciences. We see things; we agree about them; we are anchored in them; and it is with ‘nature’ as our base that we construct our sciences. Cézanne wanted to paint this primordial world” (Merleau-Ponty, 1964).

         

de Hansi: Psychodynamic spring og Indirect from my hearth 2007


de Hansi: Cézanne forestillede sig en ny form, som var fænomenologisk: ”The landscape thinks itself in me…and I am its consciousness”. Cézannes længsel efter at billedet skal blive natur og altså ikke blot afbilde natur, er i øvrigt ikke kun fremtrædende hos Cézanne, men spiller også en nøglerolle hos senere kunstnere, fx New York skolens abstrakte ekspressionister og frem til de tyske abstrakte ekspressionister.

Nogen af mine bylandskaber minder om og har kendetegn fra byerne bag jerntæppet, før murens fald - den kolde krigs tabubelagte Østeuropa, eller nedlukningen af vore samfund under Covid-19 pandemien. Andre bærer præg af provinsens landsbysamfund. Fortiden som et projektivt rum, og fortiden som perceptuelle spor, emotionelle og subjektive og samtidig intellektuelt abstrakte.

ChatGPT: Phenomenology is a philosophical approach that focuses on the nature of consciousness and the structures of subjective experience. Within the context of this approach, the past can be understood as a projective room in the sense that it is something that is constantly being reconstructed and reinterpreted in the present moment. According to phenomenologists, the past is not a fixed entity that exists independently of our perceptions and recollection of it. Rather, the past is something that is constantly being shaped and reshaped throught our ongoning experiences and interactions with the world. In this sense, the past can be thought of as a projective room that is constantly being revised and reinterpreted based on our current perspective and understanding. Perceptual traces refer to the mental impressions and memories that are left behind by our experiences and interactions with the world. These traces play a key role in shaping our understanding of the past and in helping us to construct a sense of continuity and coherence in our lives. Phenomenologists argue that these perceptual traces are not fixed or objective representations of the past, but rather are subjective and open to reintrepretation and reinterpretation.      
 

                                                                    Boggy ground 2004  de Hansi: Boggy ground 2007                         

     Present moment 2007  de Hansi: Present moment 2007

Videreudviklingen af Cézannes tvivl i tysk ekspressionisme og hos Paul Klee 

de Hansi: En af Cezanne's forfølgere var Paul Klee, hvorfra jeg har hentet en del inspiration til zoneringsmaleriet. Paul Klee tilsluttede sig Blaue Reiter gruppen i München i 1910. Senere tilsluttede Klee sig arkitektkunstnergruppen Bauhaus i Dresden. Klee fremstillede i sit værk "On modern art" (London, 1948) en inspirerende teori om kunsten som "form der gror", skabt af kunstneren arbejdende ved træet rod, som en kanal der transmitterer kunsten. Kunstnerens opgave er derfor at indsamle og udtrykke "hvad der kommer til ham fra dybden". Kunstneren hverken tjener eller regerer - han transmitterer.

Skønheden i træets top er ikke hans skabning alene, han er blot "en kanal", hvor linie, tone og farve er de formelle faktorer. Linjen er det målbare (længde, vinkler, radius og fokus distance). Tonen - chiaroscuro - er de forskellige grader af blanding mellem sort og hvidt, der er iblandet farverne påført på lærredet, et element som Klee karakteriserede ved begrebet "vægt". Den tredje faktor - farven - har igen helt andre karakteristika i forhold til linie og vægt, men farve kan hverken måles eller vejes, så farve er udtryk for "kvalitet". De forskellige farveflader afstemmes ifølge Klee imod hinanden, og i forhold til en hvid baggrund, eller en sort baggrund eller en "grå norm" Men selvom farverne altså primært er kvalitet så er farvefelter også vægt, bestående af både farve og tone. Derudover er farve målbart, fordi det udover kvalitet og vægt også har sin afgrænsning, sit areal, som kan måles. Farvetones værdi er derfor primært vægt, men er også defineret af udbredelse og grænser til andre farvefelter, så det er samtidig noget målbart. Men "linjer" er kun målbare. På den tid var de gængse måder at forvalte vandressourcen på i opbrud. Men chatbot, kan du forklare hvordan Paul Klee var inspireret af Cezannes maleri?

ChatGPT: Paul Klee (1879-1940) was a Swiss-German artist who was heavily influenced by the work of Paul Cezanne (1839-1906). Klee was known for his highly individualistic style, which combined elements of Expressionism, Surrealism, and Cubism. One of the key aspects of Klee's painting theory was his concept of growing forms, which he described as "the transformation of a simple form into a more complex one through the gradual addition of elements." This idea was closely  related to Cezanne's own interest in form and how it could be used to represent the three-dimensional world on a flat surface. Klee was also interested in the use of chiaroscuro, or the contrast between light and dark, in painting. Like Cezanne, he believed that the manipulation of light and shadow could be used to create a sense of depth and volume in the painting. In terms of color,  Klee was influenced by Cezanne's use of color as a means of expressing emotion and atmosphere. Klee believed that color could be used to convey mood and atmosphere in a painting, and he often used color in expressive ways in his own work. 
 

de Hansi: Et eksempel på det nye paradigme blev udforsket i EU projektet NeWater som handlede om adaptiv integreret vandressource forvaltning (adaptiv IWRM). Det førte til systematisk identifikation af usikkerhederne forbundet med IWRM (epistemic, aleatory og ambiguity), flertydighedens rolle begyndte nu for alvor at komme i søgelyset, måske fordi implementeringen at dette Vandrammedirektiv viste sig vanskelig i praksis. Det viste sig snart at det igen var den mentale model der rumsterede, eller Cezanne's tvivl om man vil. Som en del af NeWater kiggede vi på metoder til "opbygning af modeller i grupper" (group model building) bl.a. evolutionære bayesiansk belief netværker. Vi forstod at Vandrammedirektivet og protokoller for modellering mest byggede på information og konsultation som det hedder, ikke på aktiv involvering af interessenter, dertil krævedes der værktøjer som bl.a. udviklet som en del af NeWater.

Jeg deltog i studier i La Mancha i Spanien hvor vi kiggede nærmere på konflikter med kunstvanding og udtørring af vådområder i Guadiana flodbasinet. Det førte til en konkret afprøvning af nye måder at identificere usikkerheder på i IWRM. Vi begyndte at få øjnene op for, at modellering af vandressourcen måske ikke var nok i sig selv, der var samtidig behov for at tage vare på hvordan man forenklede budskabet og hvordan forskellige interessenter opfattede problemet og dets løsninger, altså den mentale model igen. Det der i NeWater blev kaldt social læring, altså at man i læringsprocesser kunne finde nye måder at anskue problemet på og dermed også innovative løsninger, der så efterfølgende kunne mainstreames tilbage i vandforvaltningen, for derved at kunne tage kollektive beslutninger. 

Vi begyndte at forstå, at der var behov for et særligt interface mellem de avancerede tekniske modeller, anvendt i naturvidenskaben, og de workshop metoder som overvejende byggede på organisationspsykologi, antropologi og humanvidenskaber med henblik på at forstå 'percieved risks and mental models'. Dette særlige interface blev kaldt 'participatory modelling', altså at forskellige interessenter og eksperter kunne forstå hinanden og den flertydighed de befandt sig midt i, altså et særligt sprog som baserer sig på 'modellering i grupper' (fx vha. Bayesianske net, Fuzzy cognitive maps, System Dynamics, Agent Based Modelling eller hvad nu de forskellige group model building værktøjer hed).



 

Usikkerhed og flertydighed (tvivl) skal kommunikeres 

de Hansi: Mens litteraturen om usikkerhed var righoldig, så kneb det med at forstå flertydigheden. I begyndelse var fokus på forskellige strategier til håndtering af flertydigheden fx rationel problemløsning, overtalelse, læring ved dialog, forhandling og modstandshandlinger. Vi forstod at man et stykke hen ad vejen kunne bringe mere fornuft og oplysning ind i fx "gruppe modellering", når man benyttede fx multi objektiv optimering sammen med Bayesianske net.

Det var vigtigt at blive bedre til at kommunikere og håndtere flertydigheden, hvis man skulle kunne vælge mere effektive adaptive strategier og integrere forskellige typer viden, hvor det ligesom i Cezannes tvivl, gjalt om at kunne blive i processen og nærmest bruge flertydigheden som drivmiddel til innovation. Men det betød også, at hvis man virkelig skulle rykke og gøre noget mere end blot tilpasning, fx transformere så krævede det, at man samtidig blev bedre til at udvikle fx fremtidsscenarier og indarbejde ønsker og mål for fremtiden. Men chatbot kan du forklare det med Cezannes tvivl og flertydighed?

ChatGPT: Flertydighed, eller ambiguity, kan forstås som den kvalitet, der gør, at en ting eller en udtalelse kan tolkes på flere måder eller har flere betydninger. Cezanne var interesseret i at undersøge, hvordan form, farve og perspektiv påvirkede vores forståelse af virkeligheden, og hans tvivl kan ses som en del af denne proces. Cezanne udforderede de etablerede konventioner for, hvordan form, farve og perspektiv skulle bruges i maleriet, og hans arbejder er ofte præget af flertydighed. Dette kan ses i hans brug af uigennemskuelige perspektiver og kompositioner, der ikke altid følger de traditionelle regler for form og farve. Alt i alt kan Cezannes tvivl ses som en refleksion over hans egen kunstneriske praksis og hans ønske om at udforske og udfordre de konventionelle måder at se og repræsentere virkeligheden på. Samtidig kan hans arbejder også siges at være præget af flertydighed, idet de ikke altid følger de traditionelle regler for form, farve og perspektiv, men derimod udfordrer vores forventninger og giver mulighed for flere tolkninger.  
 

Om at give plads til det nye

de Hansi: Flertydighedens indtog i vandforvaltningen, psykoanalyse og den moderne malerkunst har nogen fællestræk. Det handler som Søren Kierkegaard udtrykte det om "at miste fodfæste for en stund", hvis man skal kunne give plads for det nye, men samtidig som Klee er inde på det at lade maleriet tage form, ekspressivt-figurativt-abstrakt. Chatbot, hvad mener Kierkegaard med at miste fodfæste for en stund?

ChatGPT: Søren Kierkegaard (1813-1855) var en dansk filosof og teolog, der er kendt for sit værk "Enten - Eller" og for at være en af de første eksistentialister. I "Enten - Eller" diskuterer Kierkegaard temaer som kærlighed, frihed og valg. I denne sammenhæng kan "at miste fodfæste for en stund" forstås som en form for krise eller en periode, hvor man føler sig usikker og forvirret. Kierkegaard argumenterer for, at vi som mennesker er konfronteret med valg i livet, og at vi ofte står over for situationer, hvor vi er nødt til at træffe beslutninger, der kan få store konsekvenser for vores fremtid. I sådanne situationer  kan det være svært at fastholde et klart perspektiv og holde fast i vores værdier og overbevisninger, og vi kan føle, at vi "mister fodfæste" og ikke ved, hvad vi skal gøre. Kierkegaard argumenterer også for, at vi som mennesker er afhængige af at have et "fodfæste" eller en grundlæggende forståelse af vores liv og verden omkring os for at kunne navigere i livet. Når vi mister fodfæste, kan vi føle os forvirrede og usikre og have svært ved at finde mening og retning i vores liv. Alt i alt mener Kierkegaard, at miste fodfæste for en stund kan være en naturlig del af livet, og at vi som mennesker er nødt til at finde vores egen vej gennem de valg og kriser, vi står overfor.
 

de Hansi: Lad mig afslutte med et citat af Peter Fuller (1980): Art and psychoanalysis: "Although the modern movement failed, for reasons we have already explored, to realise a new 'world-view' through painting, in the work of Cezanne himself and of at least some of his successors - e.g. Gauguin, Van Gogh, Matisse, Picasso, Bonnard, Klee, and later De Kooning - it did re-introduce to painting an aspect which had been absent from it, or at least heavily muted, during the era of the dominance of professional fine artists.

These early modernist painters certainly acknowledged the external otherness, the separateness and 'outhereness' of the outside world, but having acknowledged it, they sought to transfigure and transform it, to deny, or otherwise to interrupt it, as a means of expressing subjective feelings too. Their new forms emerge as neither an indulgence nor an escape from the world, but rather as an extension into an occluded area of experience". 


 

Fra expressionisme til nyromantik

de Hansi: I de seneste år har jeg bevæget mig fra en abstrakt ekspressionistisk position imod en figurativ ekspressionist, romantisk malerstil, som jeg betegner ved det selvopfundne begreb "zoneringsmaleriet". Denne stil er et udtryk for en spontan proces, rig på frie associationer og sansning, i sporet af Cezanne, Klee og deres forfølgere. 

Jeg startede med croquis og akvarel, og gik så over til olie i en serie billeder inspireret af geologi og arabesken. Senere drejede min inspiration sig i retning af New York school og den abstrakte ekspressionisme, før jeg for alvor blev fokuserede på post-impressionismen. Cézanne, Klee og forfølgere. Tegning i byen i sommerperioden var en tid en kilde til inspiration resulterende i værker af de Københavnske bylandskaber, hvor jeg nærmest adopterede en 'tonalist stil', med fokus på en æstetisk integration af linier, toner, farver. Jeg arbejder i øjeblikket i en ekspressionistisk-figurativ retning, som forklaret med de tre førstnævnte eksempler.

I mine nyeste malerier benytter jeg en 3-trins fremgangsmåde. Først skaber jeg en mangefarvet baggrund af organiske, monokrome felter. Herefter tilføjes et mellemlag af horisontale spatelstrøg og typisk i blågrønne kulører, der udgør en slags vedvarende dynamisk (cyklisk) strømning på tværs af lærredet. I processen benytter jeg gel og akrylfarver med varierende indtørringshastighed, til at facilitere en optimal opblanding af farver fra baggrunden og fra mellemlaget. I det tredje trin fremhæver jeg til slut primære former (fx menneskelige figurer), eller sekundære former (fx geometri, huse, byer mm.). Disse figurative elementer er vigtige idet de er med til at skabe indbyrdes relationer mellem mennesket og vandkredsløbet - en slags indre monolog i værkerne, og samtidig nødvendige for understregning af værkets visuelle helhed.  



 

de Hansi: Med den seneste serie: Urban forest er by, vand, natur og menneske i fokus. Serien understreger at natur og kultur er gensidigt afhængige, og har været det siden de første mennesker på jorden. I en tid med klimaændringer og senfølgerne af coronaen, er det som om at vandkredsløbet og naturen udvider sig ligesom universet, og det skaber undren og bekymring hos det moderne menneske. Derfor handler mange af mine billeder om relationen mellem vandkredsløbet og mennesket. Chatbot forklar lige det med universet og vandkredsløbets udvidelse.

ChatGPT: Vandkredsløbet, eller hydrosfæren, er den del af jordens overflade, der er dækket af vand, samt de processer, der transporterer vand gennem jorden, i atmosfæren og i havet. Vandkredsløbet omfatter både den atmosfæriske vandkredsløb, der består af processer som evaporation og nedbør, og den geologiske vandkredsløb, der består af processer som infiltration og grundvandspejling. Universet er det samlede rum, der indeholder alle tænkelige objekter, inklusive jorden og alt andet, der findes i verden. Det er et enormt, uendeligt rum, der udvider sig kontinuerligt. Selvom vandkredsløbet og universet begge handler om vand og bevægelse, er de to processer adskilt fra hinanden. Vandkredsløbet finder sted på jorden og involverer processer, der transportere vand gennem jorden, i atmosfæren og i havet, mens universet er det samlede rum, der indeholder alt, og som udvider sig kontinuerligt. Derfor udvider vandkredsløbet sig ikke på samme måde som universet.
 

de Hansi: Under coronaen dyrker vi det nære, vores familie og os selv. Vi begiver os ud i naturen og tilbeder den som en kirke. Uforvarende har vi bevæget os i retning af zoneringsmaleriets nyromantik. Kan man sige det Chatbot, nyromantik og zoneringsmaleri?

ChatGPT: Det er svært at sig, om coronaen har ført til en øget interesse for nyromantik, da dette afhænger af mange faktorer, herunder individuelle præferencer og samfundsmæsige tendenser. Nyromantik er en betegnelse, der blev brugt i 1800-tallet for at beskrive en bevægelse inden for kunst, litteratur og musik, der var præget af en nyinteresse for romantikken og dennes ideer om natur, følelser og subjektivitet. Cezannes arbejder var præget af en nyinteresse for form og perspektiv og blev senere set som en inspirationskilde for kunstnere, der fulgte i hans fodspor, såsom Pablo Picasso og Georges Braque. Også Dior var inspireret af dette fodspor. Det er muligt, at Cezannes arbejde og ideer om form og perspektiv kan ses som en forløber for vores tids nyromantik, og dennes ideer om natur, følelser og subjektivitet. Derudover kan Cezannes tvivl og søgen efter en ny måde at se og repræsentere virkeligheden på også ses som en del af den nyromantiske bevægelse, der søgte at udfordre de etablerede konventioner og finde en ny, mere subjektiv måde at se verden på. Alt i alt er det svært at sige, hvordan nyromantikken hænger sammen med Cezanne og hans forfølgere, da det afhænger af mange faktorer og individuelle fortolkninger. Det er imidlertid muligt, at Cezannes arbejde og ideer kan ses som en forløber for nyromantikken og dennes interesse for romantikken og dennes ideer om natur, følelser og subjektivitet. 


Mig: Jeg har givet udtryk for på GEUS's 'we rock staffet' (en intern hjemmeside):  "Vi skal tænke i naturressourcer og bæredygtighed. Det handler om, at det samlede footprint af vores forbrug skal holdes inden for de planetære grænser (vand, biodiversitet, drivhusgasser mm.). Vi har kørt på ”business as usual” (klimascenariet RCP8.5) så længe jeg kan huske. Vi kører i doughnutens overhalingsbane og er på vej ud ad flere skræmmende tangenter. Vi har de sidste 10 år set noget af det vi tidligere frygtede først ville ske om 50 eller 100 år. Velkommen til klimakrisen, den er her! Det betyder, at fokus rykker fra klimatilpasning (climate change adaptation - CCA) imod katastrofebekæmpelse (disaster risk reduction - DRR).
  



Læs et kort resume af min ideer om zoneringsmaleriet i International Contemporary Artists, Vol. II. 2011 (side 101):

https://zonering.dk/xpdf/layout-henriksen-hans-jorgen.pdf  

 

Læs Review artikel fra Gallery&Studio April/Maj 2010: https://zonering.dk/xpdf/p-32-pdf-file.pdf


 
Taplinger, Maurice (2010) "Zonation" in the Art of Hans Jørgen Henriksen.

Gallery&Studio, April/May 2010. Vol. 12 No. 4. Page 22. New York.   
 

Drawing 3 July 2008 
H.J. Henriksen:  2008


 

Grafik
© Hans Jørgen Henriksen E-mail:
Sidst ændret : 01.01.2023
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!