"Om zonering.dk "
https://zonering.dk/om_os/index.html
Udskriftsdato: lørdag 7. december 2024 kl. 3:36
Sidst ændret: 15-10-2024
© Hans Jørgen Henriksen zonering.dk
|
|
Udskriftsvenlig version af siden: "Om zonering.dk " https://zonering.dk/om_os/index.html Udskriftsdato: lørdag 7. december 2024 kl. 3:36 Sidst ændret: 15-10-2024 © Hans Jørgen Henriksen zonering.dk |
Inspirationen fra Cézanne og lidt om zoneringsmaleri
Det moderne abstrakte maleri begyndte med Cézanne. Cézanne var ude på at få maleriet til at besegle det eksisterende. Derved blev Cézanne’s maleri til natur og objekt. Zonering er et bud på en sen-Cézanne'sk maleproces, geometrisk abstrakt og organisk
Zonation painting is lines, tones and colours but more than that. It is also deep learning. In the zonation painting I search for the aesthetics, a higher form of integration of lines, tones and colours, for which there are rules, but not any single set of rules. In my zonation painting, I do not attempt either the abstract or the figurative, I allow both to interact in the same artwork. What counts in zonation painting is the pictorial organization by virtue of neo-cubistic shapes, chromatic modulations and variations in brush strokes which unify the entire composition, in a continous process of reconciling multiplicity with unity.
Med Cézanne på vej ud i natur og landskab
Et af de første oliemalerier jeg udførte, lavede jeg omkring 1982. Det var en imitation af et af den franske maler Cezanne’s malerier (maleriet ”Château de Médan” fra ca. 1880). Jeg havde læst Herbert Read’s: ”A concise history of modern painting” (1974), som gør rede for hvordan den sene Cézanne blev tvivler og isolerede sig fra neoimpressionisterne, han selv var en del af. Cézanne ønskede nemlig at se verden: ”without any intervention either of the mind or the untidy emotions”. Herbert Read gør fint rede for hvordan Cézanne udviklede sin fokus på realisation og modulation. Først valgte Cézanne sit motiv, det kunne være et landskab, de badende eller et portræt. Dernæst var det, ifølge Cézanne, kunstnerens udfordring: ”to bring into being his visual apprehension of his motif; and in this process to lose nothing of the vital intensity that the motif possessed in its actual existence” (Read, 1974 p. 16). Cezanne var af den opfattelse, at han ikke kunne realisere denne vision uden spontan organisation og samtidig udformning af en klarhed i billedet. Kunstnerens opgave var altså, at bringe orden i den menneskelige opfattelsesevnes (”perception’s” ) kaos. Der skulle være en samlende fokus. En indbyrdes afstemning af farvezonerne i billedet. Motivets dybde og overflade skulle komme klart til syne. Dermed blev maleprocessen med Cézanne til en konstruktion ”efter naturen”, en realisation af motivet.
de Hansi: Jeg voksede op ved et vandløb
Min egen faglige udvikling, efter at jeg havde fisket i Holsted å, færdiggjort gymnasiet på statsskolen i Esbjerg, flyttet til København og seks år senere afsluttet civilingeniørstudiet på DTU i 1982, startede med hydrometri og hydrologi, altså metoder til måling af vandføring i vandløb og modellering af vand- og stofkredsløb. Senere har jeg udvidet feltet med grundvandsmodellering, som senere igen er blevet til modellering af interaktionen mellem grundvand og overfaldevand på oplandsbasis. Senest er udfordringerne der består i at integrere viden fra såvel modellering som monitering og håndtering af interessentinvolvering i vandforvaltningen og dens beslutningsprocesser (adaptiv og resilient vandforvaltning).
de Hansi: Populated equation 2001
Om at lade motivet tage form
”Zonering” som maleproces handler om at lade bylandskaber tage form, subjektivt tilrettelagte med kridt, akryl eller olie på lærred, en form der er udviklet i en proces inspireret af naturen. Cézanne var min første inspiration, senere var kubisme og abstrakt realisme en motivation, for tingene har udviklet sig op gennem det tyvende århundrede. Som Herbert Read siger det: "In art, a school once established normally deteriorates as it goes on".
Et eksempel fra hydrologien: zonering som grundvandsbeskyttelse
Lad mig belyse ovenstående med et eksempel. Jeg anvender med zonering et begreb som er brugt i en anden sammenhæng, hentet fra den igangværende grundvandsbeskyttelse, hvor man i disse år kortlægger de sårbare områder, som må beskyttes af hensyn til drikkevandets kvalitet (Cézanne’s motiv). Denne opgave blev igangsat omkring 2000 og har til formål at udpege og beskytte særligt sårbare områder, som må skærmes i forhold til forureningstruende aktiviteter fx brugen af nitrat, pesticider på landbrugsarealer, eller PFAS , som vil kunne forringe den fremtidige vandkvalitet i drikkevandet der forsynes fra oplandet til vandværkernes kildepladser (en modulation).
Opgaven er ikke blot en modelleringsopgave ud fra eksisterende data, opgaven indeholder en meget detaljeret dataindsamling, kortlægning (bl.a. geofysiske metoder) og vurdering (bl.a. ud fra modeller og andre datatyper) finansieret af gebyrmidlerne, med henblik på en objektiv konstruktion af grundlaget for de konkrete indsatser. Fokuspunktet i zoneringen af grundvandet er de enkelte kildepladser og de særlige drikkevandsområder (OSD). De definerer prioriteringen af hvilke sårbare arealer der skal beskyttes. Behovet for et integreret billede af oplandet kommer frem deri, at kravet til råvandets kvalitet afhænger af delbidragene fra det samlede indvindingsopland (integration af motiv, modulation og fokuspunkt), herunder betydningen af beskyttelsen i de boringsnære beskyttelseszoner (BNBO) og de grundvandsdannende områder som på langt sigt er de vigtigste.
Det er ikke mit projekt her at stille spørgsmål til zonering af grundvandet. Intentionen i zoneringsprojektet er at skabe en orden i naturen, et grundlag for en ekstra beskyttelsesindsats, der helst skal sikre det rene vand så godt som mulig. I sig selv en prisværdig opgave, et forsøg på at ”oplyse” undergrunden og forstå vandets kredsløb som en integreret del - i udveksling med overfladevandet, for derigennem at kunne kvantificere bæredygtigheden.
de Hansi: Human relations 2001
Vi kan her bruge Cézanne’s tankegang med hensyn til at kunne integrere objektet og have fokus på genstandsfeltet set indefra. Her er Cézanne’s tvivl interessant. Cézanne ændrede ikke kun malerkunsten, men såede også nye ideer, som siden er blevet aktuelle, her 100 år senere, nemlig behovet for at håndtere usikkerhed og flertydighed.
Betydning af perceptuelle spor og projektive rum
”Den franske filosof Gaston Bachelard har sagt: Et fuldstændigt helstøbt og præcist billede lammer fantasien… Et billede, der antyder og rummer ufortalte elementer i sin fortælling, sætter betragteren i en spændingstilstand, der befordrer fantasien… Dette gælder ikke kun inden for kunst og billedverdenen. Det gælder generelt og især i den moderne verden, at vores forestillinger opbygges af reelle elementer, der føjes sammen til helheder ved hjælp af erfaring og fantasi… Som Steen Visholm3 er inde på det, kan man sammenfatte dette i begrebsapparatet: perceptuelle spor og projektive rum”.
Maurice Merleau-Ponty så i den forbindelse et væsentligt formål med analysen af den mentale model, der på intuitiv basis, netop søgte at beskrive udvekslingen mellem fremtiden og fortiden. Ved at kigge på det fortidige, kunne man bedre forstå meningen med det fremtidige (som er et gigantisk projektivt rum), og ved at kigge på det fremtidige kunne man bedre forstå meningen med det fortidige. Den psykodynamiske systemteori kalder dette for ”her og nu”, altså mødet i nuet hvor fortid, fremtid og nutid sammenkædes og bliver perception, sprog, mening, forestillinger og følelser.
Ifølge Merleau-Ponty, var det Cezanne’s intention, at han: ”wanted to depitch matter as it takes on form…Cézanne did not think he had to choose between feeling and thought, between order and chaos. He did not want to separate the stable things which we see and the shifting way in which they appear; he wanted to depict matter as it takes on form, the birth of order through spontaneous organization... He makes a basic distinction between the spontaneous organization of the things we perceive and the human organization of ideas and sciences. We see things; we agree about them; we are anchored in them; and it is with ‘nature’ as our base that we construct our sciences. Cézanne wanted to paint this primordial world” (Merleau-Ponty, 1964).
de Hansi: Psychodynamic spring og Indirect from my hearth 2007
Cézanne forestillede sig en ny form, som var fænomenologisk: ”The landscape thinks itself in me…and I am its consciousness”. Cézannes længsel efter at billedet skal blive natur og altså ikke blot afbilde natur, er i øvrigt ikke kun fremtrædende hos Cézanne, men spiller også en nøglerolle hos senere kunstnere, fx New York skolens abstrakte ekspressionister og frem til de tyske abstrakte ekspressionister. Nogen af mine bylandskaber minder om og har kendetegn fra byerne bag jerntæppet, før murens fald - den kolde krigs tabubelagte Østeuropa, eller nedlukningen af vore samfund under Covid-19 pandemien. Andre bærer præg af provinsens landsbysamfund. Fortiden som et projektivt rum, og fortiden som perceptuelle spor, emotionelle og subjektive og samtidig intellektuelt abstrakte.
de Hansi: Boggy ground 2007
de Hansi: Present moment 2007
Videreudviklingen af Cézannes tvivl i tysk ekspressionisme og hos Paul Klee
En af Cezanne's forfølgere var Paul Klee, hvorfra jeg har hentet en del inspiration til zoneringsmaleriet. Paul Klee tilsluttede sig Blaue Reiter gruppen i München i 1910. Senere tilsluttede Klee sig arkitektkunstnergruppen Bauhaus i Dresden. Klee fremstillede i sit værk "On modern art" (London, 1948) en inspirerende teori om kunsten som "form der gror", skabt af kunstneren arbejdende ved træet rod, som en kanal der transmitterer kunsten. Kunstnerens opgave er derfor at indsamle og udtrykke "hvad der kommer til ham fra dybden". Kunstneren hverken tjener eller regerer - han transmitterer.
Skønheden i træets top er ikke hans skabning alene, han er blot "en kanal", hvor linie, tone og farve er de formelle faktorer. Linjen er det målbare (længde, vinkler, radius og fokus distance). Tonen - chiaroscuro - er de forskellige grader af blanding mellem sort og hvidt, der er iblandet farverne påført på lærredet, et element som Klee karakteriserede ved begrebet "vægt". Den tredje faktor - farven - har igen helt andre karakteristika i forhold til linie og vægt, men farve kan hverken måles eller vejes, så farve er udtryk for "kvalitet". De forskellige farveflader afstemmes ifølge Klee imod hinanden, og i forhold til en hvid baggrund, eller en sort baggrund eller en "grå norm" Men selvom farverne altså primært er kvalitet så er farvefelter også vægt, bestående af både farve og tone. Derudover er farve målbart, fordi det udover kvalitet og vægt også har sin afgrænsning, sit areal, som kan måles. Farvetones værdi er derfor primært vægt, men er også defineret af udbredelse og grænser til andre farvefelter, så det er samtidig noget målbart. Men "linjer" er kun målbare. På den tid var de gængse måder at forvalte vandressourcen på i opbrud.
Et eksempel på det nye paradigme blev udforsket i EU projektet NeWater som handlede om adaptiv integreret vandressource forvaltning (adaptiv IWRM). Det førte til systematisk identifikation af usikkerhederne forbundet med IWRM (epistemic, aleatory og ambiguity), flertydighedens rolle begyndte nu for alvor at komme i søgelyset, måske fordi implementeringen at dette Vandrammedirektiv viste sig vanskelig i praksis. Det viste sig snart at det igen var den mentale model der rumsterede, eller Cezanne's tvivl om man vil. Som en del af NeWater kiggede vi på metoder til "opbygning af modeller i grupper" (group model building) bl.a. evolutionære bayesiansk belief netværker. Vi forstod at Vandrammedirektivet og protokoller for modellering mest byggede på information og konsultation som det hedder, ikke på aktiv involvering af interessenter, dertil krævedes der værktøjer som bl.a. udviklet som en del af NeWater.
Jeg deltog i studier i La Mancha i Spanien hvor vi kiggede nærmere på konflikter med kunstvanding og udtørring af vådområder i Guadiana flodbasinet. Det førte til en konkret afprøvning af nye måder at identificere usikkerheder på i IWRM. Vi begyndte at få øjnene op for, at modellering af vandressourcen måske ikke var nok i sig selv, der var samtidig behov for at tage vare på hvordan man forenklede budskabet og hvordan forskellige interessenter opfattede problemet og dets løsninger, altså den mentale model igen. Det der i NeWater blev kaldt social læring, altså at man i læringsprocesser kunne finde nye måder at anskue problemet på og dermed også innovative løsninger, der så efterfølgende kunne mainstreames tilbage i vandforvaltningen, for derved at kunne tage kollektive beslutninger.
Usikkerhed og flertydighed (tvivl) skal kommunikeres
Mens litteraturen om usikkerhed var righoldig, så kneb det med at forstå flertydigheden. I begyndelse var fokus på forskellige strategier til håndtering af flertydigheden fx rationel problemløsning, overtalelse, læring ved dialog, forhandling og modstandshandlinger. Vi forstod at man et stykke hen ad vejen kunne bringe mere fornuft og oplysning ind i fx "gruppe modellering", når man benyttede fx multi objektiv optimering sammen med Bayesianske net.
Det var vigtigt at blive bedre til at kommunikere og håndtere flertydigheden, hvis man skulle kunne vælge mere effektive adaptive strategier og integrere forskellige typer viden, hvor det ligesom i Cezannes tvivl, gjalt om at kunne blive i processen og nærmest bruge flertydigheden som drivmiddel til innovation. Men det betød også, at hvis man virkelig skulle rykke og gøre noget mere end blot tilpasning, fx transformere så krævede det, at man samtidig blev bedre til at udvikle fx fremtidsscenarier og indarbejde ønsker og mål for fremtiden.
Om at give plads til det nye
Flertydighedens indtog i vandforvaltningen, psykoanalyse og den moderne malerkunst har nogen fællestræk. Det handler som Søren Kierkegaard udtrykte det om "at miste fodfæste for en stund", hvis man skal kunne give plads for det nye, men samtidig som Klee er inde på det at lade maleriet tage form, ekspressivt-figurativt-abstrakt.
Lad mig afslutte med et citat af Peter Fuller (1980): Art and psychoanalysis: "Although the modern movement failed, for reasons we have already explored, to realise a new 'world-view' through painting, in the work of Cezanne himself and of at least some of his successors - e.g. Gauguin, Van Gogh, Matisse, Picasso, Bonnard, Klee, and later De Kooning - it did re-introduce to painting an aspect which had been absent from it, or at least heavily muted, during the era of the dominance of professional fine artists.
These early modernist painters certainly acknowledged the external otherness, the separateness and 'outhereness' of the outside world, but having acknowledged it, they sought to transfigure and transform it, to deny, or otherwise to interrupt it, as a means of expressing subjective feelings too. Their new forms emerge as neither an indulgence nor an escape from the world, but rather as an extension into an occluded area of experience".
Fra expressionisme til nyromantik?
I de seneste år har jeg bevæget mig fra en abstrakt ekspressionistisk position imod en figurativ ekspressionist, romantisk malerstil, som jeg betegner ved det selvopfundne begreb "zoneringsmaleriet". Denne stil er et udtryk for en spontan proces, rig på frie associationer og sansning, i sporet af Cezanne, Klee og deres forfølgere.
Jeg startede med croquis og akvarel, og gik så over til olie i en serie billeder inspireret af geologi og arabesken. Senere drejede min inspiration sig i retning af New York school og den abstrakte ekspressionisme, før jeg for alvor blev fokuserede på post-impressionismen. Cézanne, Klee og forfølgere. Tegning i byen i sommerperioden var en tid en kilde til inspiration resulterende i værker af de Københavnske bylandskaber, hvor jeg nærmest adopterede en 'tonalist stil', med fokus på en æstetisk integration af linier, toner, farver. Jeg arbejder i øjeblikket i en ekspressionistisk-figurativ retning, som forklaret med de tre førstnævnte eksempler.
I mine nyeste malerier benytter jeg en 3-trins fremgangsmåde. Først skaber jeg en mangefarvet baggrund af organiske, monokrome felter. Herefter tilføjes et mellemlag af horisontale spatelstrøg og typisk i blågrønne kulører, der udgør en slags vedvarende dynamisk (cyklisk) strømning på tværs af lærredet. I processen benytter jeg gel og akrylfarver med varierende indtørringshastighed, til at facilitere en optimal opblanding af farver fra baggrunden og fra mellemlaget. I det tredje trin fremhæver jeg til slut primære former (fx menneskelige figurer), eller sekundære former (fx geometri, huse, byer mm.). Disse figurative elementer er vigtige idet de er med til at skabe indbyrdes relationer mellem mennesket og vandkredsløbet - en slags indre monolog i værkerne, og samtidig nødvendige for understregning af værkets visuelle helhed.
Opsamling på Cézanne og hans indflydelse på Zoneringsmaleri
Paul Cézanne, født den 19. januar 1839 i Aix-en-Provence, Frankrig, er anerkendt som en af de mest indflydelsesrige kunstnere i det 19. århundrede og en pioner inden for post-impressionismen. Hans unikke tilgang til farve og komposition har haft en vedvarende indvirkning på moderne kunst, og hans eksperimenter med form og struktur har inspireret utallige kunstnere, herunder Hans Jørgen Henriksen, bedre kendt som de Hansi, som har udviklet sin egen stil inden for zoneringsmaleri. Cézanne brød med traditionelle kunstkonventioner og eksperimenterede med nye metoder, som gjorde ham til en central figur i post-impressionismen. Denne bevægelse satte fokus på subjektive oplevelser og følelser gennem farve og form. Cézannes tidlige liv og hans rejse til Paris for at studere kunst satte rammen for hans udvikling som kunstner. Han blev dybt inspireret af landskabet omkring sin hjemby og begyndte at male med en brændende passion, der til sidst ville føre til hans anerkendelse som en banebrydende kunstner.
Cézannes kunstneriske stil var præget af en samlet tilgang, hvor han brugte geometriske former og en nøje komponeret opstilling for at skabe balance og harmoni i sine værker. Hans farvepalette var karakteriseret ved kraftige farver og synlige børstestræk, der gav dybde og tekstur. Dette kan ses i hans berømte serier, såsom Mont Sainte-Victoire og hans frugtstilleben, hvor han skabte visuelle kompositioner, der transcenderede den realistiske afbildning af naturen. Cézannes indflydelse strækker sig langt ind i det 20. århundrede, idet hans eksperimenter med form og komposition blev grundstenen for udviklingen af kubismen og den abstrakte kunst. Kunstnere som Pablo Picasso og Georges Braque blev inspireret af Cézannes brug af geometriske former og perspektiver, hvilket førte til en ny måde at anskue virkeligheden på. Hans arbejde åbnede døren for en mere abstrakt tilgang til kunst, hvor det ikke længere var nødvendigt at repræsentere objekter realistisk.
I denne kontekst finder vi de Hansi, hvis zoneringsmaleri trækker på Cézannes grundlæggende principper. De Hansi beskriver zoneringsmaleri som en syntese af linjer, toner og farver, der inviterer til en dybere forståelse og interaktion mellem det abstrakte og det figurative i samme værk. Ifølge de Hansi er zonering en sen-Cézannesk maleproces, der er både spontan og naturbaseret. Han anvender neo-cubistiske former og chromatiske modulationer, der skaber en harmonisk komposition, som reflekterer Cézannes søgen efter orden i kaos. De Hansi har også været påvirket af Cézannes tvivl, som understreger behovet for at håndtere usikkerhed og flertydighed i kunsten. Ifølge Merleau-Ponty ønskede Cézanne at skildre materien som den tager form, og denne idé har inspireret de Hansi til at integrere objektet og genstandsfeltet i sine værker. Cézannes indflydelse kan også ses i de Hansi's fokus på at skabe en æstetisk oplevelse, hvor farver og former interagerer for at formidle dybere følelser og stemninger.
Cézannes arv er ikke blot en del af kunsthistorien; den lever videre gennem kunstnere som de Hansi, der fortsætter med at udforske og udvide grænserne for farve og form. Gennem sit zoneringsmaleri bidrager de Hansi til den tradition, som Cézanne begyndte, og viser, hvordan hans innovative tilgang stadig er relevant i moderne kunst. Afslutningsvis kan vi konkludere, at Cézanne var en banebrydende kunstner, hvis betydning for kunstverdenen er uomtvistelig. Hans eksperimenter med farve, form og komposition har ikke kun ændret kunsthistorien, men fortsætter med at inspirere nye generationer af kunstnere. De Hansi's zoneringsmaleri er et klart eksempel på, hvordan Cézannes indflydelse stadig er til stede og aktiv i dagens kunstscene.
Mere om zoneringsmaleri: Contemporary art collectors, noble art conversations:
Læs et kort resume af min ideer om zoneringsmaleriet i International Contemporary Artists, Vol. II. 2011 (side 101):
https://zonering.dk/xpdf/layout-henriksen-hans-jorgen.pdf
Gallery&Studio, April/May 2010. Vol. 12 No. 4. Page 22. New York.
H.J. Henriksen: 2008