Til forsiden Udskriftsvenlig version af siden:
"Om zonering.dk "
http://zonering.dk/om_os/index.html
Udskriftsdato: søndag 7. juni 2020 kl. 0:31
Sidst ændret: 25. April 2020
© Hans Jørgen Henriksen zonering.dk


Om zonering.dk

Om Cézanne, og motivationen for zonering som værktøj for rehabilitering af maleriet

Det moderne abstrakte maleri begyndte med Cézanne. Cézanne var ude på at få maleriet til at besegle det eksisterende. Derved blev Cézanne’s maleri til naturog objekt. Zonering er et bud på en  post-Cézannesk maleproces, spontan og overvejet på samme tid.

Af Hans Jørgen Henriksen

Zonation painting is lines, tones and colours but more than that. It is also deep learning. In the zonation painting I search for the aesthetics, a higher form of integration of lines, tones and colours, for which there are rules, but not any single set of rules. In my zonation painting, I do not attempt either the abstract or the figurative, I allow both to interact in the same artwork.

What counts in zonation painting is the pictorial organization by virtue of neo-cubistic shapes, chromatic modulations and variations in brush strokes which unify the entire composition, in a continous process of reconciling multiplicity by overall unity. 

Som hydrolog er vandkredsløbet for mig det helt fundamentale i det moderne videnskabsfilosoffer betegner jordens 'Critical zone', en zone som mennesket og andre arten på jorden er gensidigt afhængige af. Hvis vandkredsløbet kommer ud af balance, og hvis vi som mennesker på kloden ikke formår at bevæge os værk fra business as usual (RCP 8.5), så er katastrofen løs. Zoneringsmaleri er mit lille, subjektive bidrag til arbejdet for FNs udviklingsmål og indsatsen for at begrænse udledningen af drivhusgasser, og sikre klodens biodiversitet, sådan at vi mennesker kan 'lande på den blå planet' som tematiseret på den igangværende kunstudstilling ZKM i Karlsruhe, Tyskland: 'Critical Zones'  https://zkm.de/en .


Fra Cézanne til zoneringsmaleriet

Et af de første oliemalerier jeg udførte, lavede jeg omkring 1982. Det var en imitation af et af den franske maler Cezanne’s malerier (maleriet ”Château de Médan” fra ca. 1880). Jeg havde læst Herbert Read’s: ”A concise history of modern painting” (1974), som gør rede for hvordan den sene Cézanne blev tvivler og isolerede sig fra neoimpressionisterne, han selv var en del af. Cézanne ønskede nemlig at se verden: ”without any intervention either of the mind or the untidy emotions”.

Herbert Read gør fint rede for hvordan Cézanne udviklede sin fokus på realisation og modulation. Først valgte Cézanne sit motiv, det kunne være et landskab, de badende eller et portræt. Dernæst var det, ifølge Cézanne, kunstnerens udfordring: ”to bring into being his visual apprehension of his motif; and in this process to lose nothing of the vital intensity that the motif possessed in its actual existence” (Read, 1974 p. 16).

Cezanne var af den opfattelse, at han ikke kunne realisere denne vision uden spontan organisation og samtidig udformning af en klarhed i billedet. Kunstnerens opgave var altså, at bringe orden i den menneskelige opfattelsesevnes (”perception’s” ) kaos. Der skulle være en samlende fokus. En indbyrdes afstemning af farvezonerne i billedet. Motivets dybde og overflade skulle komme klart til syne. Dermed blev maleprocessen med Cézanne til en konstruktion ”efter naturen”, en realisation af motivet.

Cézanne’s tvivl (eller skepsis) skulle senere vise sig at blive til den moderne malerkunsts gennembrud. Cézanne valgte at blæse kunstnerisk ”fanfare” for modulationen. Cézanne definerede modulation som: ”Modulation means rather the adjustment of one area of colour to its neighbouring areas of colour, a continuous process of reconciling multiplicity with an overall unity”. Allerhelst blottet for enhver forudindtagethed.

Jeg voksede op ved et vandløb

Jeg er vokset op i Vestjylland, ved et vandløb, med dets vand- og stofstrømme, der flød forbi året rundt. Denne tidlige ”væren” i vandkredsløbet, præger nok mine malerier. Samtidig har synet for vandkredsløbets rytme og musikalitet præget min videnskabelige uddannelse. I første etape som civilingeniør (bygningsingeniør med speciale i vandbygning). Senere gennem et praktisk arbejde som hydrolog (hvor jeg nu har 25 års erfaring).

Min egen faglige udvikling startede med hydrometri, altså metoder til måling af vandføring i vandløb. I de seneste etaper har jeg udvidet feltet med grundvandsmodellering, som senere igen er blevet til modellering af interaktionen mellem grundvand og overfaldevand på oplandsbasis. Senest er udfordringerne der består i at integrere viden fra såvel modellering som monitering og håndtering af interessentinvolvering i vandforvaltningen og dens beslutningsprocesser og adaptive og resilient vandforvaltning.

Det har ført til en voksende interesse for betydningen af den menneskelige dimension i forvaltningen af naturressourcerne. I 2006 afsluttede jeg en master i organisationspsykologi (MPO) ved RUC.

                                                                                                                                  
                                                                                                                                      Populated equation 2001

de Hansi: Populated equation 2001

Om at lade bylandskaber tage form 

For at illustrere hvad det betyder for min maleproces, har jeg valgt at introducere et nyt begreb: ”ZONERING” til karakterisering af min tilgang. ”Zonering” som maleproces handler om at lade bylandskaber tage form, subjektivt tilrettelagte med kridt, akryl eller olie på lærred, en form der kan give plads til fantasien, og sætte betragterens mangfoldige perceptioner i spil. Cézanne var min første inspiration, senere var kubisme og abstrakt realisme en motivation, for kunst er reaktion og dekonstruktion, mere end det er kontinuitet og evolution. Som Herbert Read siger det: "In art, a school once established normally deteriorates as it goes on".

I mine senere udstillinger bruger jeg begrebet 'ecozones-in-the-mind'. Det viderefører de i organisationspsykologien anvendte begreber 'organisation-in-the-mind'. Karakteristisk ved det nye årtusinde er at man i stedet for 'relationship' med informationsteknologien har fået 'relatedness' og at organisationer efterhånden har 'mure unden mørtel'. Med Covid-19 pandemien med arbejder hjemmefra er det blevet endnu tydeligere. Mentale modeller er rygraden i mine ekspressionistiske værker, hvor de ideer, og intentioner, der ligger i de billeder jeg maler, er vigtigere end en nøjagtig repræsentation af fx et bylandskab.

Et eksempel fra hydrologien: zonering som grundvandsbeskyttelse

Lad mig belyse ovenstående med et eksempel. Jeg anvender med zonering et begreb som er brugt i en anden sammenhæng, hentet fra den igangværende grundvandsbeskyttelse, hvor man i disse år kortlægger de sårbare områder, som må beskyttes af hensyn til drikkevandets kvalitet (Cézanne’s motiv). Denne opgave blev igangsat omkring 2000 og har til formål at udpege og beskytte særligt sårbare områder, som må skærmes i forhold til forureningstruende aktiviteter fx brugen af nitrat eller pesticider på landbrugsarealer som vil kunne forringe den fremtidige vandkvalitet i drikkevandet der forsynes fra oplandet til vandværkernes kildepladser (en modulation).

Opgaven er ikke blot en modelleringsopgave ud fra eksisterende data, opgaven indeholder en meget detaljeret dataindsamling, kortlægning (bl.a. geofysiske metoder) og vurdering (bl.a. ud fra modeller og andre datatyper) finansieret af gebyrmidlerne, med henblik på en objektiv konstruktion af grundlaget for de konkrete indsatser. Fokuspunktet i zoneringen af grundvandet er de enkelte kildepladser. De definerer prioriteringen af hvilke sårbare arealer der først skal beskyttes. Behovet for et integreret billede af oplandet kommer frem deri, at kravet til råvandets kvalitet afhænger af delbidragene fra det samlede indvindingsopland (integration af motiv, modulation og fokuspunkt), herunder betydningen af beskyttelsen i de boringsnære beskyttelseszoner (BNBO).

Det er ikke mit projekt her at stille spørgsmål til zoneringen af grundvandet. Intentionen i zoneringsprojektet er at skabe en orden i naturen, et grundlag for en ekstra beskyttelsesindsats, der helst skal sikre det rene vand så godt som mulig. I sig selv en prisværdig opgave, et forsøg på at ”oplyse” undergrunden og forstå vandets kredsløb som en integreret del - i udveksling med overfladevandet, for derigennem at kunne kvantificere bæredygtigheden.

Human relations 2001
de Hansi: Human relations 2001


Vi kan her bruge Cézanne’s tankegang med hensyn til at kunne integrere objektet og have fokus på genstandsfeltet set indefra. Her er Cézanne’s tvivl interessant. Cézanne ændrede ikke kun malerkunsten, men såede også nye ideer, som siden er blevet højaktuelle, her 100 år senere, nemlig behovet for at håndtere usikkerhed og flertydighed. 

Betydning af perceptuelle spor og projektive rum

Den franske filosof Gaston Bachelard har sagt: Et fuldstændigt helstøbt og præcist billede lammer fantasien… Et billede, der antyder og rummer ufortalte elementer i sin fortælling, sætter betragteren i en spændingstilstand, der befordrer fantasien… Dette gælder ikke kun inden for kunst og billedverdenen. Det gælder generelt og især i den moderne verden, at vores forestillinger opbygges af reelle elementer, der føjes sammen til helheder ved hjælp af erfaring og fantasi… Som Steen Visholm3 er inde på det, kan man sammenfatte dette i begrebsapparatet: perceptuelle spor og projektive rum”

Maurice Merleau-Ponty så i den forbindelse et væsentligt formål med analysen af den mentale model, der på intuitiv basis, netop søgte at beskrive udvekslingen mellem fremtiden og fortiden. Ved at kigge på det fortidige, kunne man bedre forstå meningen med det fremtidige (som er et gigantisk projektivt rum), og ved at kigge på det fremtidige kunne man bedre forstå meningen med det fortidige. Den psykodynamiske systemteori kalder dette for ”her og nu”, altså mødet i nuet hvor fortid, fremtid og nutid sammenkædes og bliver perception, sprog, mening, forestillinger og følelser.

Ifølge Merleau-Ponty, var det Cezanne’s intention, at han: ”wanted to depitch matter as it takes on form…Cézanne did not think he had to choose between feeling and thought, between order and chaos. He did not want to separate the stable things which we see and the shifting way in which they appear; he wanted to depict matter as it takes on form, the birth of order through spontaneous organization... He makes a basic distinction between the spontaneous organization of the things we perceive and the human organization of ideas and sciences. We see things; we agree about them; we are anchored in them; and it is with ‘nature’ as our base that we construct our sciences. Cézanne wanted to paint this primordial world” (Merleau-Ponty, 1964).

         

de Hansi: Psychodynamic spring og Indirect from my hearth 2007

Jeg er landskabets bevidsthed 

Cézanne forestillede sig en ny form, som var fænomenologisk: ”The landscape thinks itself in me…and I am its consciousness”. Cézannes længsel efter at billedet skal blive natur og altså ikke blot afbilde natur, er i øvrigt ikke kun fremtrædende hos Cézanne, men spiller også en nøglerolle hos senere kunstnere, fx New York skolens abstrakte ekspressionister og frem til de tyske abstrakte ekspressionister.

Nogen af mine bylandskaber minder om og har kendetegn fra byerne bag jerntæppet, før murens fald - den kolde krigs tabubelagte Østeuropa, eller nedlukningen af vore samfund under Covid-19 pandemien. Andre bærer præg af provinsens landsbysamfund. Fortiden som et projektivt rum, og fortiden som perceptuelle spor, emotionelle og subjektive og samtidig intellektuelt abstrakte.    
 

                                                                    Boggy ground 2004  de Hansi: Boggy ground 2007                         

     Present moment 2007  de Hansi: Present moment 2007

Videreudviklingen af Cézannes tvivl i tysk ekspressionisme og hos Paul Klee 

En af Cezanne's forfølgere var Paul Klee, hvorfra jeg har hentet en del inspiration til zoneringsmaleriet. Paul Klee tilsluttede sig Blaue Reiter gruppen i München i 1910. Senere tilsluttede Klee sig arkitektkunstnergruppen Bauhaus i Dresden. Klee fremstillede i sit værk "On modern art" (London, 1948) en inspirerende teori om kunsten som "form der gror", skabt af kunstneren arbejdende ved træet rod, som en kanal der transmitterer kunsten. Kunstnerens opgave er derfor at indsamle og udtrykke "hvad der kommer til ham fra dybden". Kunstneren hverken tjener eller regerer - han transmitterer.

Skønheden i træets top er ikke hans skabning alene, han er blot "en kanal", hvor linie, tone og farve er de formelle faktorer. Linjen er det målbare (længde, vinkler, radius og fokus distance). Tonen - chiaroscuro - er de forskellige grader af blanding mellem sort og hvidt, der er iblandet farverne påført på lærredet, et element som Klee karakteriserede ved begrebet "vægt". De forskellige farveflader afstemmes ifølge Klee imod hinanden, og i forhold til en hvid baggrund, eller en sort baggrund eller en "grå norm".

Den tredje faktor - farven - har igen helt andre karakteristika i forhold til linie og vægt, men farve kan hverken måles eller vejes, så farve er udtryk for "kvalitet". Men selvom farverne altså primært er kvalitet så er farvefelter også vægt, bestående af både farve og tone. Derudover er farve målbart, fordi det udover kvalitet og vægt også har sin afgrænsning, sit areal, som kan måles. Farvetones værdi er derfor primært vægt, men er også defineret af udbredelse og grænser til andre farvefelter, så det er samtidig noget målbart. Men "linjer" er kun målbare. På den tid var de gængse måder at forvalte vandressourcen på i opbrud. Et eksempel på det nye paradigme blev udforsket i EU projektet NeWater som handlede om adaptiv integreret vandressource forvaltning (adaptiv IWRM). Det førte til systematisk identifikation af usikkerhederne forbundet med IWRM (epistemic, aleatory og ambiguity), flertydighedens rolle begyndte nu for alvor at komme i søgelyset, måske fordi implementeringen at dette Vandrammedirektiv viste sig vanskelig i praksis. Det viste sig snart at det igen var den mentale model der rumsterede, eller Cezanne's tvivl om man vil. Som en del af NeWater kiggede vi på metoder til "opbygning af modeller i grupper" (group model building) bl.a. evolutionære bayesiansk belief netværker. Vi forstod at Vandrammedirektivet og protokoller for modellering mest byggede på information og konsultation som det hedder, ikke på aktiv involvering af interessenter, dertil krævedes der værktøjer som bl.a. udviklet som en del af NeWater.

Jeg deltog i studier i La Mancha i Spanien hvor vi kiggede nærmere på konflikter med kunstvanding og udtørring af vådområder i Guadiana flodbasinet. Det førte til en konkret afprøvning af nye måder at identificere usikkerheder på i IWRM. Vi begyndte at få øjnene op for, at modellering af vandressourcen måske ikke var nok i sig selv, der var samtidig behov for at tage vare på hvordan man forenklede budskabet og hvordan forskellige interessenter opfattede problemet og dets løsninger, altså den mentale model igen. Det der i NeWater blev kaldt social læring, altså at man i læringsprocesser kunne finde nye måder at anskue problemet på og dermed også innovative løsninger, der så efterfølgende kunne mainstreames tilbage i vandforvaltningen, for derved at kunne tage kollektive beslutninger. 

Vi begyndte at forstå, at der var behov for et særligt interface mellem de avancerede tekniske modeller, anvendt i naturvidenskaben, og de workshop metoder som overvejende byggede på organisationspsykologi, antropologi og humanvidenskaber med henblik på at forstå 'percieved risks and mental models'. Dette særlige interface blev kaldt 'participatory modelling', altså at forskellige interessenter og eksperter kunne forstå hinanden og den flertydighed de befandt sig midt i, altså et særligt sprog som baserer sig på 'modellering i grupper' (fx vha. Bayesianske net, Fuzzy cognitive maps, System Dynamics, Agent Based Modelling eller hvad nu de forskellige group model building værktøjer hed).

Usikkerhed og flertydighed (tvivl) skal kommunikeres 

Mens litteraturen om usikkerhed var righoldig, så kneb det med at forstå flertydigheden. I begyndelse var fokus på forskellige strategier til håndtering af flertydigheden fx rationel problemløsning, overtalelse, læring ved dialog, forhandling og modstandshandlinger. Vi forstod at man et stykke hen ad vejen kunne bringe mere fornuft og oplysning ind i fx "gruppe modellering", når man benyttede fx multi objektiv optimering sammen med Bayesianske net.

Det var vigtigt at blive bedre til at kommunikere og håndtere flertydigheden, hvis man skulle kunne vælge mere effektive adaptive strategier og integrere forskellige typer viden, hvor det ligesom i Cezannes tvivl, gjalt om at kunne blive i processen og nærmest bruge flertydigheden som drivmiddel til innovation. Men det betød også, at hvis man virkelig skulle rykke og gøre noget mere end blot tilpasning, fx transformere så krævede det, at man samtidig blev bedre til at udvikle fx fremtidsscenarier og indarbejde ønsker og mål for fremtiden.

Om at give plads til det nye

Flertydighedens indtog i vandforvaltningen, psykoanalyse og den moderne malerkunst har nogen fællestræk. Det handler som Søren Kierkegaard udtrykte det om "at miste fodfæste for en stund", hvis man skal kunne give plads for det nye, men samtidig som Klee er inde på det at lade maleriet tage form, ekspressivt-figurativt-abstrakt.

Lad mig afslutte med et citat af Peter Fuller (1980): Art and psychoanalysis: "Although the modern movement failed, for reasons we have already explored, to realise a new 'world-view' through painting, in the work of Cezanne himself and of at least some of his successors - e.g. Gauguin, Van Gogh, Matisse, Picasso, Bonnard, Klee, and later De Kooning - it did re-introduce to painting an aspect which had been absent from it, or at least heavily muted, during the era of the dominance of professional fine artists.

These early modernist painters certainly acknowledged the external otherness, the separateness and 'outhereness' of the outside world, but having acknowledged it, they sought to transfigure and transform it, to deny, or otherwise to interrupt it, as a means of expressing subjective feelings too. Their new forms emerge as neither an indulgence nor an escape from the world, but rather as an extension into an occluded area of experience". 

Forbliv i passionen! 

I de seneste år har jeg bevæget mig fra en abstrakt ekspressionistisk position imod en figurativ ekspressionist, nærmest lyrisk malerstil, som jeg betegner ved det selvopfundne begreb "zoneringsmaleriet". Denne stil er et udtryk for en altid spontan process, rig på frie associationer og sansning, i sporet af Cezanne, Klee og deres forfølgere og i pagt med en psykodynamikken. Sidstnævnte kan hjælpe kunstneren med at tune ind, at blive i den kreative process med objektet og at skabe kunst uden at falde i defensive huller, altså at forblive i passionen indtil der udpændes et værk der kan bevæge betragterens intellekt.

Jeg startede med croquis og akvarel, og gik så over til olie i en serie billeder inspireret af geologi og arabesken. Senere drejede min inspiration sig i retning af New York school og den abstrakte ekspressionisme, før jeg for alvor blev fokuserede på post-impressionismen. Cézanne, Klee og forfølgere. Tegning i byen i sommerperioden var en tid en kilde til inspiration resulterende i værker af de Københavnske bylandskaber, hvor jeg nærmest adopterede en 'tonalist stil', med fokus på en æstetisk integration af linier, toner, farver. Jeg arbejder i øjeblikket i en ekspressionistisk-figurativ retning, som forklaret med de tre førstnævnte eksempler.

I mine nyeste malerier benytter jeg en 3-trins fremgangsmåde. Først skaber jeg en mangefarvet baggrund af organiske, monokrome felter. Herefter tilføjes et mellemlag af horisontale spatelstrøg og typisk i blågrønne kulører, der udgør en slags vedvarende dynamisk (cyklisk) strømning på tværs af lærredet. I processen benytter jeg gel og akrylfarver med varierende indtørringshastighed, til at facilitere en optimal opblanding af farver fra baggrunden og fra mellemlaget. I det tredje trin fremhæver jeg til slut primære former (fx menneskelige figurer), eller sekundære former (fx geometri, huse, byer mm.). Disse figurative elementer er vigtige idet de er med til at skabe indbyrdes relationer mellem mennesket og vandkredsløbet - en slags indre monolog i værkerne, og samtidig nødvendige for understregning af værkets visuelle helhed.  




Læs et kort resume af min ideer om zoneringsmaleriet i International Contemporary Artists, Vol. II. 2011 (side 101):

http://zonering.dk/xpdf/layout-henriksen-hans-jorgen.pdf  

 

Læs Review artikel fra Gallery&Studio April/Maj 2010: http://zonering.dk/xpdf/p-32-pdf-file.pdf


 
Taplinger, Maurice (2010) "Zonation" in the Art of Hans Jørgen Henriksen.

Gallery&Studio, April/May 2010. Vol. 12 No. 4. Page 22. New York.   
 

Drawing 3 July 2008 
H.J. Henriksen:  2008